Om behandleren

Rasmus Valentino Werge
TOTUM Kropsterapeut

Rasmus Valentino totum kropsterapi

Kropsterapi forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket – men er på ingen måde mystisk.

"Jeg havde også selv nogle ting jeg skulle arbejde med, før jeg blev en god behandler. Og jeg lærer stadig hver dag."

“Hvad er kropsterapi, egentlig?” Rigtig mange har hørt om og kender til Body SDS, og jeg får også tit spørgsmålet, om det er det samme. Ja og nej – Totum kropsterapi er ikke det samme som Body SDS, men det er en gren indenfor kropsterapi. En behandling af krop og sind, som starter med en indledende samtale om dine problemstillinger og hvad vi skal arbejde med, hvad enten det er fysisk eller psykisk. Herefter foregår resten af behandlingen på briksen i en blanding af åndedrætsøvelser, dybe akupressurtryk, meridianbane- og 5-elementteori og pulsering. Mange ved ikke, at det der sker i vores hoveder, kan sætte sig som spændinger og skavanker i resten af kroppen, men det er naivt at tro, at der ingen sammenhæng er mellem krop og sind – og det vil jeg gerne hjælpe folk med at forstå.

Min baggrund er måske ikke meget anderledes end de flestes, da jeg selv har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle i livet – noget jeg helt klart nu ser som en styrke, da jeg kan sætte mig ind i situationen hos dem, som ikke har fundet sig selv, hvad de vil eller hvor de er på vej hen endnu. 

Jeg er oprindeligt uddannet bygningsmaler, men fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var det jeg skulle beskæftige mig med resten af livet. Tidligt blev jeg tiltrukket og fascineret af det alternative og spirituelle, hvilket jeg dyrkede i nogle år, indtil jeg selv kastede mig over uddannelsen som clairvoyant healer. 

Dog er der ikke noget “mystisk” i Totum kropsterapi, men det at jeg har arbejdet med indføling og terapisessioner tidligere, har gjort mig til en stærk lytter, der ved hvilke spørgsmål jeg skal stille, for at vi kan arbejde ind til kernen af din problemstilling, som vi kan få løsnet med kropsterapi. 

“Hvis man ikke kan mærke sin krop, og ikke kan høre den råber, hvorfor så gå til noget?” 

Måske netop derfor. Hvis du ikke længere har god forbindelse til din egen krop, har du måske lukket af for nogle følelser eller grænsesætninger for længe, som kræver omsorg, belysning og forløsning.

Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med, og byder dig velkommen hos Savasana Kropsterapi.

 

kropsterapi behandling rundt

“Det er naivt at tro,
at der ingen sammen-
hæng er mellem krop
og sind – det vil jeg
gerne hjælpe folk med at forstå.”

– Rasmus Valentino Werge,
TOTUM kropsterapeut