godt at vide efter behandlingen:

mulige efterreaktioner efter kropsterapi

øje kropsterapi bg

Følgende er almindelige
reaktioner efter kropsterapi:

Snurren i kroppen
Når gamle spændinger slipper, opstår der en øget gennemstrømning af blodet. Hermed øges optagelse af ilt og næring i cellerne. Denne proces kan mærkes som en snurren.

Rystelser
Når kroppen retter op på sig selv/regulerer sig selv, kan der forekomme rystelser.

Svimmelhed
Når man arbejder dybt med åndedrættet, frigives der flere affaldsstoffer end normalt, og når disse går i blodbanen, kan klienten opleve en kortvarig svimmelhed.

Sved
Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere klientens stofskifte og fremkalde sved.

Brændende fornemmelser
Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet, kan det mærkes som brændende fornemmelser.

Kløe
Kløe kan forekomme, når der opstår gennemstrømning i nervespidserne.

Kramper
Oftest opstår kramper, når musklen afspænder sig selv ved sammentrækning. Det kan også skyldes væskemangel.

Hyperventilation
Når klienten får kontakt til en psykisk blokering uden en egentlig forløsning, kan det udløse hyperventilation.

 

OBS: Skulle du opleve reaktioner du tror har noget med behandlingen at gøre, og som ikke er listet her, bedes du kontakte mig, så jeg i fællesskab med en supervisor kan undersøge reaktionen, og vi sammen kan finde frem til, hvad du skal gøre herfra.

Alle behandlinger er forskellige – både fra person til person og fra gang til gang. Efter du har fået en behandling hos Savasana Kropsterapi, skal du være opmærksom på, at man også vil reagere forskelligt, da der bliver sat gang i en masse ting, som kroppen skal arbejde med. Faktisk slutter din behandling slet ikke, når du forlader klinikken. Din krop har nu taget over, og behandlingen fortsætter i timer og dage efter, hvor du bl.a. udskiller en masse affaldsstoffer, som din krop ikke har brug for.

Der kan forekomme både fysiske og psykiske reaktioner i tiden efter en behandling. De fysiske reaktioner består oftest af en opblussen af de symptomer og spændinger, der er blevet behandlet for. De fortager sig oftest efter 2–3 dage, men kan afhængig af problemets omfang godt vare ved i længere tid.

Vand
Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand i dagene efter en behandling for at udvaske den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra kroppens celler. Drik mindst 2 liter pr. døgn.

Ro
Generelt er det godt med ro resten af dagen. Gå hjem og slap af. Hvis du skal arbejde, gør det i dit eget tempo. Gå tidligt i seng.

Psykiske reaktioner
Det kan være du pludselig oplever følelser, der kommer ”ud af det blå”, eller kraftigere reaktioner end normalt. Forsøg, så vidt muligt, at give dem lov til at ”fylde”. Det er gamle uudtrykte
følelser, som kroppen giver slip på.